Spring over hovedmenu

Jeg er ledig, men er blevet syg. Hvad skal jeg gøre?

Information om hvor og hvordan, du melder dig syg.

Det er vigtigt, at du giver dit jobcenter/a-kasse besked om, at du er syg. Det kan du med fordel gøre på Jobnet:

  • Log på Jobnet
  • Klik på menuen 'Planer og aftaler' og derefter på menupunktet ’Meld syg/rask’
  • Hvis du er dagpengemodtager, skal du, før du klikker på 'Meld dig syg', svare ja eller nej på spørgsmålet "Er du i et ansættelsesforhold på din første sygefraværsdag".
  • Klik på knappen 'Meld dig syg'

Din sygemelding gælder fra den dag, hvor du registrerer, at du er syg. Hvis din sygemelding er startet tidligere, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis du er dagpengemodtager og har kontaktforløb i a-kassen (de første 3 måneder af dit ledighedsforløb), skal du kontakte din a-kasse.

Dit jobcenter får automatisk besked om, at du er syg. Er du dagpengemodtager, får din a-kasse også automatisk besked om, at du er syg.

Har du en planlagt - fremtidig sygeperiode, fx en operation, kan du ikke selv registrere dette, men skal kontakte dit jobcenter, der sørger for at registrere din kommende sygeperiode. Hvis du er dagpengemodtager og har kontaktforløb i a-kassen (de første 3 måneder af dit ledighedsforløb), skal du kontakte din a-kasse.

Hvis du ikke har menupunktet 'Meld syg/rask', skal du kontakte dit jobcenter. Hvis du er dagpengemodtager og har kontaktforløb i a-kassen (de første 3 måneder af dit ledighedsforløb), skal du kontakte din a-kasse.

Når du er rask, skal du raskmelde dig via Jobnet. Læs mere om raskmelding

Har du spørgsmål til sygemelding og / eller raskmelding, skal du kontakte dit jobcenter eller din a-kasse.