Hvordan melder jeg mig rask?
Information om hvornår og hvordan, du raskmelder dig,
Hvis du er sygemeldt som ledig, skal du melde dig rask på Jobnet. På din forside på Jobnet skal du klikke på knappen 'Meld dig rask'. Din raskmelding gælder fra den dag, hvor du registrerer, at du er rask. Det vil sige, at din sidste sygedag er dagen før din registrering. Du skal derfor først registrere din raskmelding, når du er blevet rask.
Når du har meldt dig rask får dit jobcenter automatisk besked. Er du dagpengemodtager får din a-kasse også automatisk besked.
Har du spørgsmål til din raskmelding, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis du er dagpengemodtager og har kontaktforløb i a-kassen (de første 3 måneder af dit ledighedsforløb), skal du kontakte din a-kasse.